Opdatering..

Halløj og glædelig jul!

Mega pause fra bloggen, det var lige det jeg havde brug for. På besynderlig vis får jeg dog altid lyst til at skrive igen, selvom jeg egentlig havde tænkt at det var slut med bloggen. Jeg har lidt en følelse af, at hvis jeg hænger for meget rundt herinde, så hænger jeg ved alt det med depressionen, og det er jeg jo færdig med. Det er et overstået kapitel, og der skal ikke bruges flere kræfter på det. Men nå, det er stadig en del af min historie, så det er egentlig lidt ligegyldigt om jeg bruger bloggen til noget andet nu, end hvad den var beregnet til i første omgang. :)

En lille hurtig opdatering herfra:

  • Magnus er stor og sød og dejlig, faktisk nærmer vi os den 3. fødselsdag, og det er lidt vildt!
  • Han snakker og snakker og siger sjove ting, vi griner rigtig meget af ham 😀
  • Han er dygtig til rigtig meget, tager pænt af bordet efter mad, hjælper os med det vi beder ham om og alt muligt andet
  • MIG – jeg har et halvt år tilbage af min uddannelse – også ret vildt!
  • Og så skal jeg i praktik fra januar og tre måneder frem hor Region Midtjylland i Århus – det bliver så godt!

Lidt men godt, er det ikke det man siger.. 😉

Vi læses ved. :)

Det satans liv.. (fra 24. juni 2016)

Det følgende skriv er fra i sommers, og meget er sket siden da. Jeg udgav det ikke, fordi det kom meget tæt på, men nu er jeg klar. 

“I går var det Sankt Hans aften, en af de dage på året jeg er aller mindst fan af. Ikke at jeg havde en dårlig aften i går, slet ikke, men aftenen for mig vil altid være den dag jeg sidst så min søster og far i live. I går var det 20! år siden sidst, og lige om lidt er det 20 år siden de døde. Det er vildt som tiden flyver, og selvom 20 år er lang tid, så gør det stadig sindssyg ondt at mangle dem. Mærkedagene er selvfølgelig værst, og især har det været hårdt i år på den dag min far ville have haft fødselsdag.  Jeg tror det hænger sammen med at det er lige op af Magnus’ fødselsdag, og det er så trist at han ikke oplever min dejlige dreng vokse op.

I år ville min søster være blevet 30 år, og jeg mangler også stadig hende til at vise mig vej nogle gange. Det er egentlig underligt, for selvom jeg kun  var lige knap seks, og hun var ti år da de døde, så var min søster et kæmpe forbillede, og jeg elskede at være sammen med hende. Når jeg tænker på alt det jeg har gjort uden hende, så kan jeg ikke undgå at tænke på hvor hun ville have været nu. Jeg ville ønske jeg havde haft hende at se op til, det der med at skulle være den ældste, selvom man egentlig har været tilpas i midterbarnsrollen, det har været underligt hårdt. Der er aldrig nogen der har sagt det, men jeg har følt der har været nogle forventninger til mig, forventninger jeg ikke altid har følt jeg har kunne leve op til. Men jeg har altid gjort det bedste jeg kunne.

Mit liv har i store træk aldrig været et af de nemme. Der har været mange udfordringer, men jeg har altid forsøgt at få det bedste ud af alting. Jeg synes selv jeg er et stærkt individ, på trods af jeg har haft min depression, og at jeg er følsom og har let til tårer. Men nogle gange, så synes man måske også det her liv bliver en smule for udfordrende, og også lidt unfair. De sidste par år har været rigtig hårde, for mig og min lille familie herhjemme, men også hjemme ved Magnus’ mormor og morfar. I går, på en dejlig dag som bekendt, fik man så endnu en dårlig besked. Ærlig talt er jeg en smule træt af livet, og i går var bare lige prikken over i’et, der fik det hele til at flyde over i en ordentlig tudetur/angstanfald. Jeg er har altid været bange for at miste min mor. Da jeg var lille gik jeg til psykolog fordi jeg var så bange for at hun skulle dø fra mig også, men jeg har altid kunne holde frygten gemt. I går var den så ikke til at kontrollere, og jeg blev nødt til lige at få det hele ud. Det hjælper heldigvis at græde.

I dag har jeg det også væsentligt bedre. Jeg ved at det ikke er lige nu der sker noget med de “gamle” bedsteforældre Magnus har på Sjælland, men jeg synes stadig det er svært at de begge er “syge”. Jeg håber jo, både for mig men også for Magnus, at de er her længe endnu. Jeg glæder mig virkelig meget til uge 28, når Magnus og jeg skal på ferie hos dem, det bliver godt med en masse kvalitetstid, og vi må nyde alt det som min far aldrig får lov at opleve. Livet er kun til låns, så selvom det er et satans liv, så skal det nydes mens vi har det.”

Ferietid er læsetid..

Nu hvor den sidste eksamen er overstået, og jeg bare går og venter på karakteren, skal tiden jo fordrives med noget. I sidste uge, torsdag og fredag, havde jeg Magnus hjemme så vi kunne hygge lidt, men nu hvor det kun er mig der har ferie, kommer han stadig i dagpleje til hverdag. Han skal have lov til at lege med andre børn, og rigtig få brændt lidt krudt af. Til gengæld bliver han afleveret sent, og hentet tidligt, det synes jeg er rart, så har vi en lang eftermiddag sammen. :)

Dage som i dag, hvor jeg “bare” er hjemme, og Magnus er afsted, så har jeg selvfølgelig nogle ting der skal nås, men jeg får også slappet af med en god bog. Jeg elsker at læse, men får slet ikke læst nok når jeg går i skole, for jeg kan ikke overskue i hovedet, både at læse lektier, og læse andre ting. Så nu hvor jeg har ferie, er det tid til at læse nogle bøger jeg selv har valgt. :)

Jeg var rigtig glad for Hunger Games serien, og bøger i den genre generelt synes jeg er meget spændende, så nu er jeg gået i gang med en serie der minder om den. Titlen er Endgame, og handler om “et spil” hvor kun én kan vinde. Den der vinder, vinder retten til at han og hans slægt overlever på jorden. Resten af jordens befolkning vil blive udslettet. Meget spændende. 😛

20160620_130407

Jeg skal til og i gang med bog nummer to, den første røg på en uges tid. Tror den næste vil ryge hurtigere, for nu har jeg rigtig ferie, og ikke “bare” læseferie. Men nu må vi se. Jeg har jo også andre ting at se til. I dag har jeg f.eks. slået græs. Ja, det skal jo også ordnes. 😛 Og så er der ryddet lidt op efter en weekend hvor vi ikke har været meget hjemme. Alting skal jo passes.

Hermed en lille anbefaling her fra, hvis man var lige så vild med Hunger Games som jeg var. Læs, og du vil ikke blive skuffet. :)

Ferie!

Ja, så var der lige et par stille dage igen. Vi havde lige en weekend på Sjælland, hos Magnus’ yndlings Mormor og Morfar, og der gider jeg ikke bruge tid på at skrive. Der skal tiden bare nydes, for vi ser dem ikke alt for tit. :)

Her mandag-tirsdag har jeg så haft 48-timers eksamen, så der har jeg altså også lige haft lidt travlt. Men eksamensopgaven blev afleveret i morges, og nu er det bare at vente på en karakter der kommer engang i næste måned. Så nu, der har jeg altså ferie! Det er godt nok skønt, og det skal nydes, næste år bliver der jo ikke tid til ferie, for nu er der kun et år til jeg er færdig. Det bliver godt nok dejligt. Og med den fart som det her år har haft, så er det jo nærmest lige om lidt. :)

Håber alle har haft en dejlig weekend, og nydt den i det dejlige vejr. Det vejr vi har haft de sidste dage er godt nok ikke noget at råbe hurra for. Men det er lige meget -for jeg har ferie! 😀

Nøj, jeg glæder mig til at have masser af tid til den her søde gut!

Nøj, jeg glæder mig til at have masser af tid til den her søde gut!

Lidt om en KATtens god ide..

Vi har jo en lille sød missepige herhjemme, som elsker at være ude. Hun har været væk af to omgange, hvor vi den ene gang var heldig at nogen fandt hende og ringede til vores dyrlæge, den anden gang hørte min dejlige kæreste hende miave uden for vinduet sent om aftenen, og så skyndte han sig ud efter hende. Begge gange var hun væk en måneds tid, og det har bestemt ikke været sjovt. Vi købte derfor et gps-halsbånd til den lille dame, men hun nægtede simpelthen at gå med det. Hun smed sig ned og så prøvede hun ellers ihærdigt at få det af igen. Men det var altså også alt for stort og tungt til hende.

Vi har i år derfor investeret i en “tag” til Lulu, som vi sætter i et halsbånd og når vi så gerne vil have hun kommer hjem, så trykker vi på en lille fjernbetjening, der så får Lulu’s halsbånd til at bippe, men samtidig bipper fjernbetjeningen, hurtigere og hurtigere når hun eller vi nærmer os hinanden. Det er altså skide smart!

Halsbånd, fjernbetjening og kassen hvori "tags'ne" kom.. :)

Halsbånd, fjernbetjening og kassen hvori “tags’ne” kom.. :)

Så dygtig som Lulu nu er, så har hun nu lært at komme hjem når halsbåndet det bipper, så vi behøver ikke en gang at gå ud og lede efter hende mere. Hun har bare fået lidt godbidder når hun kom hjem, og det forbinder hun nu med bipperiet. Hun er altså en klog kat. 😛 Så nu mens det har været voldsomt varmt, har vi kunne åbne havedøren og få luft ind, og det har simpelthen været SÅ dejligt. Sidste år måtte vi jo have alt lukket til, fordi Lulu ikke kunne finde ud af at komme hjem selv. Så det er skønt at det nu kan lade sig gøre med åbne døre og vinduer. Både for os, men også for Lulu, der er langt gladere og mere rolig end før. Det har simpelthen været alle pengene værd. Så hvis nogle af jer der læser med har samme problem med kattene, så vil vi klart anbefale jer at anskaffe jer et par “tags”. Jeres katte vil elske jer for det. 😀

Lige et lille godt råd på sådan en dejlig onsdag hvor jeg burde have været ude og løbe, men i stedet har bagt kage til drengene. Det er farligt at gå hjemme på læseferie. xD

En tilfreds kat i haven.. :)

En tilfreds kat i haven.. :)

En weekend i solen..

Vi har nok allesammen opdaget at solen skinner, og det er dejlig varmt udenfor. I weekenden skulle det så også rigtig nydes, så den har stået på en masse timer udendørs i solen. Vi startede lørdag med at få lov at sove længe, jeg vågnede først kvart over otte. Det ligner ikke den lille mand at sove så længe, men efter vi har fjernet den ene side på tremmesengen er det blevet meget bedre. Vi gætter dog på at han en gang i mellem lister ned og henter legetøj, og det er derfor han er stille lidt længere, men det gør jo ikke så meget når han hygger sig. Utroligt nok bliver han derinde, og vi har (7-9-13) ingen problemer med at han står op når vi putter ham. Det er skønt!

Efter morgenmaden kørte vi så mod Silkeborg og Jyllandsringen. Her var der Sportscar Event, og Magnus er jo temmelig vild med biler så vi tænkte at det var lige sagen for ham. 20160604_103906

Vi var så heldige at komme gratis ind fordi vi har Jyske Bank, hvilket var ret dejligt, for vi var der ikke længere end en halv time-tre kvarter. Magnus syntes simpelthen de der hurtige biler larmede for meget, og han var faktisk en smule utryg. Så vi kiggede i stedet lidt på dem der holdt stille, og så var det her ellers det Magnus syntes var mest spændende. 20160604_102755

Udover det ikke lige var det store hit, så var det også bare monster varmt, så vi besluttede os for at køre til vandet i stedet, og den var Magnus helt med på. Han er en rigtig lille vandhund. Vi kørte lidt rundt i Silkeborg området, og fandt et lækkert sted hvor der ikke var så mange mennesker. En dejlig sø, med lækker strand, og det bedste af det hele, vi kunne få en skyggeplads, for alle andre mennesker ville være i solen. Så der var også dejlig ro i den ende vi slog os ned. Her blev vi en times tid hvor vi skiftedes til at gå ud i vandet med bettemanden, og det var bare lækkert. :)

20160604_112106

Efter en dejlig badetur kørte vi til skønne Ry og fik lidt frokost og en lille gåtur. Men det var stadig sindssyg varmt, så efter fem minutters vandring gik vi tilbage til bilen og besluttede os for at køre hjem igen.

Ry er et smukt sted.. :)

Ry er et smukt sted.. :)

Da vi kom hjem hev vi badebassinet frem og efter en masse bøvleri hoppede far og søn i vandet. Hele søndag blev nærmest også brugt i badebassinet (udover en dejlig familieløbetur søndag morgen) så Magnus var så træt i går aftes at han faldt i søvn over maden. Så ved man at det har været en dag hvor der er blevet brugt god energi. :)

Magnus hælder meget koldt vand over far.. :D

Magnus hælder meget koldt vand over far.. :D

Jeg håber alle i der læser med har haft en lige så dejlig weekend som vi har – flere af dem, tak! :)

P.S i skal lige se min seje fyr, som selv tager solcreme på. Han er seriøst det eneste barn jeg kender, som synes det er fedt at få solcreme på. 😛

20160604_090653

Long time no see..

Yikes, det er virkelig længe siden der er blevet skrevet noget her på bloggen. Jeg har haft super travlt på studiet med en opgave der skulle skrives, og derefter til eksamen. Eksamen gik heldigvis godt, og nu mangler jeg kun en enkelt, som heldigvis bare er en skriftlig 48-timers. Det er lige til at klare. :)

Der er jo sket en masse siden sidst, så meget at jeg slet ikke ved hvor jeg skal starte. Så det gør jeg ikke. Det er vidst nemmere bare at tage den herfra, og hvis der så lige er noget jeg tænker er mega interessant i ved, så får i historien. 😛 Det kunne f.eks. være at jeg er begyndt at løbe! Jeps, det er rigtig nok. Det troede jeg alligevel aldrig skulle ske, men jeg synes faktisk det er rigtig fedt. Man løber bare, og det eneste jeg tænker på er min vejrtrækning. Det giver en dejlig pause fra hverdagen.

Jeg løber ikke så langt endnu, jeg er jo helt nybegynder. Men med et par fine nye løbesko og løbetøj, så har det været en god start. I går stod den på Cooper test, og jeg var mere end nervøs for hvordan det skulle gå, regnede ikke med at jeg ville kunne løbe så længe som testen varede. Men jeg gjorde det næsten! Det sidste halve til hele minut måtte jeg gå, døjer med en masse snot og også slim i halsen med en god omgang hoste, så til sidst lukkede halsen til, og jeg kunne slet ikke koncentrere mig om min vejrtrækning. Var lidt ærgerlig, men stadig mega stolt af at jeg klarede den. Testen viste at jeg ikke var i så slem form som jeg havde regnet med, og på de tre uger jeg har løbet nu, så er det fedt. Bliver helt sikkert ved med at løbe! :)

Efter en varm løbetur!

Efter en varm løbetur!

Magnus og mad..

Da Magnus var helt lille var det ikke altid helt nemt med maden. Han havde nogle ret stærke meninger om hvordan der skulle spises, og hvad der skulle spises. Han skulle helst spise selv (det gav et voldsomt svineri hver gang – suk) og helst frugtmos, figenstænger og ostehapser.

Da han begyndte i dagpleje fik han heldigvis lært at spise en masse forskelligt, hun havde jo ikke alt det gode på lager, som vi ofte tyede til når han intet andet havde fået at spise (udover hans flasker selvfølgelig). Rugbrød blev pludselig godt, men favoritten var dog stadig alt det gode frugt og grønt.

I et laaaangt stykke tid har vi ingen problemer haft med maden, han har spist hvad han har fået serveret, lige gyldig hvad det har været, og det har virkelig været rart. Jeg stresser altid lidt over om han har fået nok at spise, og det hjælper bare ikke på situationen når han så ikke vil have mad. I den her uge har vi døjet med at han ingen ting har spist til aften, andet et par mundfulde. Jeg har så, i stedet for at prøve at få ham til at spise, øvet mig i at være ligeglad, og stolet på at det simpelthen bare er fordi han har fået hvad han har brug for. Han sover stadig fint om natten, vågner dog tidligere og er sulten før end han plejer, men det er jo ikke så underligt.

Lulu er mere interesseret i maden end Magnus er.. :P

Lulu er mere interesseret i maden end Magnus er.. :P

Til gengæld kan jeg ikke klage over hans spisevaner, i forhold til hvad han elsker at spise. Han er vild med grøntsager og kød og især fisk, og han spiser hellere frugt end kage og slik. Han har dog en svaghed for chokolade og chips, men det kan man jo ikke bebrejde ham, det er jo lækkert! 😛

Glad for mad - agurk og tomat :D

Glad for mad – agurk og tomat :D

Update på børneeksem..

I torsdags var vi endelig til læge med Magnus, for at få tjekket det udslæt han har på sin arm. Det er længe siden, faktisk næsten tre uger, at vi bestilte tiden, så i den tid vi har ventet har vi jo gjort hvad vi kunne for at det generede ham mindst muligt.

I starten da det kom frem, der kløede det helt vildt hver gang han havde været i bad. Vi har derfor smurt det med noget babylotion efter badet, og så en trøje på, så han ikke kunne se det længere, så var det som om han glemte det var der. Vi fik dermed både givet det lidt fugt, men vi fik også stoppet ham fra at klø i det, hvilket jeg tror egentlig har været ret godt.

Oppe hos lægen i torsdags var det jo så nærmest gået væk igen, da hun skulle kigge på hans arm. Hun roste os dog for hvad vi havde gjort, hvis man skal kalde det det, det var i hvert fald det rigtige at smøre det. 😛 Hun mente det sagtens kunne være børneeksem, men så længe det ikke var værre, skulle vi bare gøre som vi indtil nu har gjort, og så var vi ellers ude af døren igen. Jeg er ret glad for det ikke er så slemt, men jeg har det stadig lidt svært med at det bare var det. Det kan nemlig stadig ses, og jeg ville jo helst have det bare gik helt væk. Men nu er jeg bare glad for det ikke længere klør og genere ham. :)

Ikke noget med børneeksekm at gøre, han ser bare så sød ud når han er koncentreret.. <3

Ikke noget med børneeksekm at gøre, han ser bare så sød ud når han er koncentreret.. <3

Hjemmedag og nyt..

Halløj, så var der lige stille et par dage, det er igen den fjollede skole der giver mig travlt. :) Vi har lige fået emne til den nye eksamensopgave i går, så hvis der går lidt længere mellem indlæggene fra nu og frem til maj, så er det bare derfor. Denne gang har vi nemlig timer ved siden af projektet, det er bare så fedt – not.

I dag er jeg hjemme, så der skal læses og laves økonomi. Måtte droppe økonomi timerne i tirsdags da Magnus’ dagplejer havde fri, og Magnus skulle have været i gæstepleje et sted han ikke kendte. Han er i forvejen ikke meget for gæstepleje, så et nyt sted havde jeg ikke lige hjerte til at sende ham hen, så vi tog os en hjemmedag. Det passede mig nu også ganske udemærket, for min krop trængte til den ekstra søvn jeg fik. Var ved at blive syg, men efter en hjemmedag med ro på, så fik jeg det meget bedre. :)

Magnus og jeg hyggede hele dagen og tog os god tid til det hele. Så vi var lidt længere tid om at komme i tøjet, hyggede med tegnefilm til morgenmaden, og gjorde lige hvad der passede os. Det er dejligt med ekstra tid. :) Magnus var bestemt også fan, og han brugte lang tid på at stå foran tv’et og glo på traktorer.

IMG_20160308_084223

Magnus har forresten lært to nye ting, her den sidste uges tid – at hoppe rigtigt, og at køre på løbehjul. Synes simpelthen han er så sej altså. Han er virkelig god grovmotorisk. Hvis ikke det var fordi hans løbecykel stadig er lidt stor til ham, så tror jeg også han havde kørt rundt på den. Til gengæld halter det stadig lidt med det finmotoriske, men man kan jo ikke være lige god til alting.

Håber i alle har en dejlig uge, nu er der ikke længe til weekenden!